Artiklen indeholder reklamelinks
For mange hænger det sammen med selvforkælelse og velvære at give sig selv et fodbad. Der er da også noget afslappende ved at sidde i en lækker stol eller en god sofa og få varmen i fødderne af det varme vand efter en lang dag.
Det er der ikke noget galt i, så længe man ikke lader fødderne blive i vandet i alt for lang tid. Vores kroppe – og dermed også vores fødder – er ikke bygget til at være længe under vand ad gangen.
Vand kan faktisk udtørre huden, selvom det lyder mærkeligt. Vores hud har brug for fugt for at være smidig, og vand kan som en del af en creme eller lignende være rigtig godt.
Snakker vi om vand, som vi tager et bad i, kan det være med til at skylle noget af det fedtstof og den olie, som huden har brug for, helt væk fra huden, og det har den modsatte effekt, end man ønsker. Det kan udtørre huden, og derfor skal fødderne ikke bare soppe i fodbad hele aftenen.
Gode råd til det gode fodbad
Ud over at beherske sig med tiden, man har fødderne i vandet, er der også andre ting, man kan gøre i forbindelse med fodbadet. Apotekets-serien fra apoteket har en hel afdeling, der er dedikeret til dine fødder, og der er også noget, du kan bruge til fodbad.
Det behøver sådan set ikke være Apotekets fodbadesalt, men det har nogle gode indholdsstoffer, som mange andre også har. Man kan nemlig med fordel give fodbadet et lille twist, som er godt for fødderne og deres velbefindende.
Det kunne være mentol og eukalyptus, som man finder i Apotekets, der virker kølende på trætte fødder, eller det kunne være lavendel, basilikum, mælkebøtte eller mange andre ting, som de også skriver i Samvirke.
Herudover er det også en god ide med lidt planteolie, der kan hjælpe til at undgå udtørring af fødderne. Det skal selvfølgelig ikke være halvt vand og halvt olie, men en skefuld i vandet kan have en gavnlig effekt.
Husk at bruge de rigtige sko
Når man har lyst til et fodbad, er det tit fordi, ens fødder er lidt ømme eller trætte. Ens sko har meget at sige i forhold til, hvordan vores fødder har det, og derfor skal man huske at bruge fornuftigt fodtøj. Det gælder på mange fronter.
For det mere strukturelle i fødderne og ømme fødder, handler det måske om, at man ikke har nok støtte i de sko eller støvler, man går i. Hvis ikke sålen i skoen er designet på den rigtige måde, eller man måske er blevet vant til at gå skævt, kan man let få ømme fødder.
Det er også en rigtig god ide at undgå sko, der er lavet af plastik. Hvis fødderne ikke kan ånde igennem stoffet, kan man få fodsvamp og neglesvamp, fordi der bliver skabt et fugtigt miljø i skoene, som svampe elsker og trives i.
Derfor kan det være, man skal kigge på sit fodtøj, hvis man ofte føler, man har behov for et fodbad.