Artiklen indeholder reklamelinks

Fodsvamp er et problem, der rammer mange danskere, primært unge og voksne. Fodsvamp er resultatet af en infektion med en hudsvamp. De svampe, der forårsager fodsvamp, har vi en eller flere af levende på vores krop. Svampene lever af døde hudceller og er typisk harmløse. De elsker et fugtigt og varmt miljø, derfor opstår svamp i huden ofte ved personer, der har tætsiddende sko, der ikke kan åndes igennem. En anden årsag er, hvis man ikke tørrer sine fødder grundigt efter fodbad.

Smitter det?

Ja. Vær opmærksom på, at fodsvamp smitter både gennem direkte og indirekte kontakt. Indirekte kontakt er via håndkælder, sko eller gulve.

Symptomer

Almindelige fodsvampe:

  • Kløende eventuelt skællende udslet imellem de yderste tæer.
  • Rødme og små væskefyldte blærer.
  • Svampen på tæerne kan brede sig til resten af foden og eventuelt andre områder på kroppen.

Sjælden fodsvamp: Mokkasinsvamp

  • Det ser ud som om, at du har mokkasinsko på. Svampen går helt op over fodranden.
  • Rødme og markering af fodens furer, der ligner kridtstreger.
  • Uden behandling, vil der ofte komme samme udslet på en eller begge håndflader.
  • Efter et stykke tid bliver der dannet kraftigt skæl, der ligner eksem.

Hvem får fodsvamp?

  • Unge, og personer, der går meget i gummisko (sneakers).
  • Idrætsfolk (Athlete’s foot er den engelske betegnelse for fodsvamp).
  • Personer, der går i tætsiddende ikke-åndbare sko på arbejde.

Gode råd

husk dit fodbadVask dine fødder dagligt, og husk at tørre dem godt, inden du tager sko og strømper på.
Gå i bare tæer derhjemme, når du har mulighed for det.
Brug bomulds- eller uldstrømper. I sommerperioden med højre temperaturer, kan du med fordel skifte strømper, hvis de bliver fugtige.
Undgå sko i syntetiske materialer (i hvert fald i længere tid af gangen) og gå helst i skindsko.

Hvis du lytter til overstående råd, kan fodsvampen forsvinde af sig selv. Hvis ikke, så kontakt din læge.

 

Behandling

  • Lokalbehandling i form af salve eller lamisil.
  • Pillekur. Effektiv i 75% af tilfældene, men neglesvamp er en af de sværere at komme af med.

Neglesvamp

Ikke nok med, at du kan få fodsvamp, så kan dine tånegle også være i riskozonen. Neglesvampene, på samme måde som fodsvampene, lever i fugtige og varme omgivelser fx brusekabiner og svømmehaller. Årsagen er den samme som med fodsvamp: Tætsiddende sko, hvor huden ikke kan ånde og/eller tæer, der ikke er blevet ordenligt tørret imellem. Dette skaber perfekte leveomstændigheder for svampen, der sætter sig fast i en revne eller neglen, og begynder at vokse. Neglesvamp kan ofte være resultat af fodsvamp, der har bredt sig.

Svampen går ind og ødelægger neglen og i mange tilfælde huden. Neglen bliver tyk og huden går nærmest i opløsning. Tånegle er mere udsat end fingernegle på grund af, at fingernegle har bedre blodforsyning, og er som regel tørre, og har ikke samme risiko for at blive inficerede.

Behandling

Neglesvamp behandling sker i pilleform ofte kombineret med en speciel neglelak, der indeholder et svampedræbende middel. Kuren varer 6-12 måneder, hvor behandlingstiden er individuel.

Når du gennemgår en tabletbehandling, vil din læge typisk tage jævnlige blodprøver. Svampemidlerne kan blandt andet give lægemiddeludslæt, påvirke leveren, give forbigående leverskade og problematisk at kombinere med andet medicin eller lægemiddel.

Neglesvampe er stædige, og de kan være meget svære at komme til livs. De kan vende tilbage, efter behandlingen er endt. Pillekuren har en succesrate på 75%. Hvis du ikke ændre vaner i forhold til skovalg og fodhygiejne, bliver du smittet igen.