Luksus til fusserne
Der er de sidste mange år kommet større og større fokus på velplejede hænder og fødder. Vores fødder er ikke blot den nederste del af kroppen, som evolutionen har givet os til at gå på, så vi kan transportere os selv rundt. Fødder udsatte for både kropsvægt, varme og sko hver eneste dag. Derfor fortjener de (eller bør) lidt ekstra opmærksomhed og forkælelse. Du kan naturligvis selv ordne dine fødder til hverdag, men nogle gange får (i hvert typisk fald kvinder) lyst til noget ekstra. Der findes flere forskellige behandler at vælge imellem.
Fiske spa
Har du hørt om doktorfisk (Garra Rufa fisk)? Fiskene blev først kendt i den vestlige verden som en alternativ behandling til hudsygdommen psoriasis på grund af deres helende effekt. Garra Rufa fisk har også vist sig effektive mod børneksem, astmaeksem, akne og fodsvamp, hvor de enten fjerner eller nedsætter generne.
Nu bliver fiskene anvendt i stor stil som wellness-behandlinger. Fiskene spiser nemlig de døde hudceller, som de lever af. Som fodbehandling stikker du fødderne i en stor beholder med vand og en stime Garra Ru fisk. Bare rolig. Gurra Ru fisk har ingen tænder. De suger de døde hudceller af, og det er ganske ufarligt og smertefrit. Det føles som en sjov slags massage og snurrende fornemmelse, når fiskene suger på dine fødder. Det er nemt at se, hvor dine fødder er mest udsatte med hård hud, for der vil fiskene samle sig.
Husk, at du endelig ikke må skrubbe dine fødder inden behandlingen. Så er der ingen mad til fiskene, og det betyder, at de ikke er interesserede.
Fodbehandling
Du får fødderne i et afslappende varmt fx urtebad, der løsner hård hud og plejer fødderne. Den døde hud bliver høvlet af og derefter finslebet med en fodfil. Dine negle bliver klippet, renset og poleret. Eventuelle ligtorne bliver fjernet med skalpel. Når dine fødder har været været igennem den ”grove” del, bliver de masseret med fx en peelingcreme, der skrubber de sidste døde hudceller og ujævnheder bort. Peeling sætter gang i blodcirkulationen, og gør huden mere modtagelig overfor vitaminer og mineraler.
Behandlingen afsluttes med en dejligt nærende fodcreme. Hvis dine fødder (og især hæle) er særligt tørre, kan du vælge at få dem dyppet i parafin, der virkelig trænger ind i huden, og efterlader den superblød og lækker.
Pedicure
Mange kvinder vælger en fransk mani- og pedicure, der er enkelt og elegant. Neglene bliver rettet til ved brug af specielle negleprodukter, og neglebåndene skubbet op og tilpasset. Derefter bliver der lagt et tyndt lag gele, der hærder under UV-lys, og de franske negle formes med den klassiske hvide kant
Flere og flere mænd (også kendt som metroseksuelle) har fået øjnene op for wellness-verdenen, og kan se fordelene ved at være velsoigneret. Hvis du ikke allerede er god ved dine fødder – eller får andre til det – så bør du. Alle fødder fortjener god behandling, og det er en god ide at gøre det til en vane at pleje dem med jævne mellemrum.