Artiklen indeholder reklamelinks

Lidelsen rammer typisk tåneglene, og kan være meget generende. Flere danskere bliver sendt til fodkirurg, fordi smerterne er for voldsomme, tåen er hævet og alle andre muligheder er forsøgt. Så er der desværre ingen andre veje tilbage end kniven.

Hvad betyder ”nedgroet negl”?

Neglen vokser som normalt, men på grund af tryk skubbes neglevolden ind mod neglen. Hvis neglen er spids/skarp, vil den gnave ind i kødet på tåen og danne et sår. Såret kan nemt blive betændt på grund af bakterier, og betændelsen forårsager hævelse af neglevolden.

Årsag

Årsagen kan være genetisk, for små/smalle sko og forkert klipning af neglene. Hvis dine sko sidder for tæt, vil tæerne blive trykket sammen, og skoens kant vil trykke på storetåens yderside. Dette tryk gør, at neglevolden bliver presset med neglen, og så er skaden sket. Storetåen fylder mest i skoen, og er derfor mest udsat.

For kortklippede eller skæve tånegle er en anden typisk årsag til problemet. Den efterladte spidse kant trykker mod neglevolden, og danner et sår. Det sår kan være begyndelsen, hvis der ikke bliver handlet korrekt i tide.

Symptomer

  • Rødme
  • Varme
  • Hævelse
  • Smerter
  • Betændelse

Kontakt lægen for hjælp i begyndelsen af stadiet.

Forebyggelse

Pas på, at du ikke er for ivrig med neglesaksen- eller klipperen. Vær opmærksom på dit valg af sko. Hold dig fra stramme og tætsiddende sko. Hold en god hygiejne og tjek dine negle – og hele foden for dens sags skyld – med jævne mellemrum. Nedgroede negle ses tit hos mænd og teenagedrenge. Drenge i teenage-alderen er mere udsatte på grund af, at fødderne vokser i den periode. Fødder og negle vokser måske ikke lige hurtigt, og der kan opstå en ubalance. Måske kan det tages det i opløbet, hvis man er opmærksom på det.

Smart til fest – praktisk til hverdag

 

vaelg det rigtige fodtoejVælg sko med en god pasform til hverdag. Hvis du har et aktivt job, hvor du er på benene hele dagen, så sørg for fornuftige sko. Allerbedst vil det være at have et par skiftesko, så dine fødder ikke ”sætter sig fast” i det samme par. Du vil garanteret kunne mærke forskel, når du kommer hjem om aftenen, at du ikke har gået i de samme sko hele dagen.

Som kvinde har du sandsynligvis et eller flere par pæne smalle sko med hæl eller stilet. Gem til festlige lejligheder, så betyder det ingenting for de par timer. Har dine festsko tendens til at gnave, kan du med fordel forebygge med en vabelplaster fx Compeed.

Behandling

Mange kan holde lidelsen nede med en lille metalbøjle, der bliver sat på neglen. Bøjlen bliver sat på neglens hjørner, der løfter den over det sarte område. Neglen har nu frihed til at vokse henover det udsatte område, og i bedste tilfælde løser det problemet. Bøjlen skal dog tilrettes med jævne mellemrum, indtil neglen kan klare sig selv.

Componail plast er et andet alternativ til nedgroede tånegle. Metoden minder om metalbøjlen, men plasten kommer ikke under neglen. Denne behandlingsmetode er velegnet til tynde, flade og betændte neglesider.

Begge behandlinger kan du få gjort ved en fodterapeut.

Hvis problemet har taget om sig, er det til tur til fodspecialist med henvisning fra din læge, der vil skære det yderste og påvirkede del af negleroden af under bedøvelse. Denne metode er den mest effektive, og har kun 4% sandsynlighed for tilbagefald. Fjernelse af neglen har et tilbagefald på 85%.